Clement Bischoff og Noah Nartey har begge gjort sig positivt bemærket i denne sæson.
Brøndby IF har haft en skuffende sæson, men to af de helt store lyspunkter har været de to stortalenter Clement Bischoff og Noah Nartey.
De to gutter har begge imponeret stort på hver deres position, og det bliver også understreget af nye tal fra analyse-institutet CIES Football Observatory.
De har nemlig udarbejdet en liste over defensive midtbanespillere samt backs/wingbacks under 23 år i de 55 største ligaer, som har lavet eller modtaget flest pasninger på den forreste tredjedel af banen – og her overgår de altså flere prominente navne fra nogle af de absolut største adresser i verden.