Den danske angriber modtager store roser i Italien.
Rasmus Højlund skiftede i sommer tilværelsen i Manchester United ud med italienske Napoli, og det har indtil videre vist sig at være en stor succes.
Den danske angriber har således noteret sig for 12 mål i 30 kampe for Serie A-klubben, og Sky Sports-kommentatoren Giuseppe Bergomi er da heller ikke bleg for at rose Rasmus Højlund, som han kalder uundværlig for Antonio Conte.
– Højlund er kæmpe. Jeg ville ikke selv have lyst til at dække ham, siger han om den danske angriber og fortsætter:
– Hans arbejde som angriber er uundværligt i Napolis opspil under Conte, siger Giuseppe Bergomi.