Jacob Neestrup var klar i mælet efter søndagens nederlag til Randers FC.
FC København leverede endnu en skuffende præstation, da de søndag aften tabte med 2-1 til Randers FC hjemme i Parken.
Det betyder også, at løverne fra hovedstaden misser top seks, da de slutter grundspillet på syvendepladsen.
Efter slutfløjt satte Jacob Neestrup ord på det smertefulde nederlag.
– Der er sikkert mange spørgsmål, som man kan stille lige nu. Men det er nok lidt svært at sætte ord på. Jeg synes, at det er fortjent.
– Det er jo ikke noget med, at det er lidt stolpe ud for os. Vi har haft svage præstationer, og vi har haft svage indsatser i alt, alt, alt for mange kampe.
– Vi har haft hovedet oppe i røven på os selv i alt for lang tid og levet i fortiden af en double og en Champions League-kvalifikation, siger cheftræneren.