De blå-gule fra Vestegnen har hentet Bundesliga-angriberen Michael Gregoritsch for en slik.
Brøndby IF har onsdag morgen hentet en massiv forstærkning til offensiven i form af den østrigske landsholdsspiller Michael Gregoritsch, og selvom CV’et antyder, at der har været tale om en dyr transfer, så er det faktisk slet ikke tilfældet.
Ifølge Tipsbladet, så har Brøndby IF nemlig ‘kun’ måtte punge ud med 1,5 millioner euro for Michael Gregoritsch – svarende til cirka 11 millioner danske kroner.
Og det er altså en mand med mål i støvlerne, som Brøndby IF kan få glæde af til den pris.
31-årige Michael Gregoritsch, der kan skrive Bundesliga-klubber som SC Freiburg, FC Augsburg og Hamburger SV på CV’et, står nemlig noteret for 59 mål i 270 Bundesliga-kampe, mens det er blevet til 21 mål i 66 kampe for det østrigske A-landshold.