José Mourinho er uden tvivl en manager, der formår at dele vandene. Med sin karismatiske trænerstil og sit store temperament, er han dog en af de mest succesfulde managers i nyere tid, hvilket tre Champions League-titler, tre Premier League-mesterskaber, tre LaLiga-titler og to italienske mesterskaber vidner om.
Dog har den portugisiske manager ikke den store stjerne i Antonio Cassanos bog, der nu har valgt at tilsvine José Mourinho offentligt efter holdets exit fra den italienske pokalturnering:
Læs også: Nu skal der ryddes op: Jürgen Klopp kan ofre ti spillere i Liverpool
– Mourinho har aldrig været en god træner. Han vidste bare, hvordan man talte med medierne, og han var en god kommunikator. Men det er katastrofe efter katastrofe i Roma. Han har brugt ufattelig mange penge på Nemanja Matic og Rui Patricio, for de var hans beslutning, siger Antonio Cassano i Christian Vieris podcast BoboTV og fortsætter:
– Forleden (mod Cremonese, red.) fik Romas indsats mig til at ville brække mig. Mourinho ved ikke, hvordan man stiller et hold op. Selv om du spiller med dit B-hold, så skal du slå Cremonese, siger Antonio Cassano, der selv spillede i AS Roma fra 2001 til 2006.
Læs også: Tidligere City-anfører tager klubben i forsvar: Pas på med at pege fingre
José Mourinho har foruden AS Roma blandt andet også stået i spidsen for FC Porto, Chelsea, Inter, Real Madrid, Manchester United og Tottenham.