Ohi Omoijuanfo har ikke ligefrem væltet sig i personlig succes i indeværende sæson.
Brøndby IF har gang i en flot sæson, hvor de i skrivende stund indtager tredjepladsen i 3F Superligaen med kun to point op til FC København på førstepladsen, men på trods af flere fornemme præstationer, så er det altså ikke alle de blå-gules spillere der har imponeret.
29-årige Ohi Omoijuanfo er således røget ud i kulden på Vestegnen, hvor han har måtte tage til takke med en bænkplads ved flere lejligheder, og det virkede næsten utænkeligt, efter han i sidste sæson bankede mål ind på stribe for Brøndby.
Det kommer også bag på Viaplay-eksperten Per Frimann, der mener, at Ohi Omoijuanfo ligner en dårlig afslutter.
– Det er jo et mysterie. Vi kan ikke rigtig forstå det. Vi havde alle sammen forventet, at han ville blive topscorer i det her efterår. Brøndby havde forventet det, Jesper Sørensen havde forventet det.
– Men nu ligner han mest af alt en angriber, der ikke kan afslutte. Og det problem skal man have løst hurtigst muligt på Vestegnen.
– Det ser ud som om, at han er en dårlig afslutter. Og det er problematisk for Brøndby, fordi hvis vi ser på nogle af de chancer, han brænder, så var han hurtigere på aftrækkeren i sidste sæson. Han var smartere og han satte indersiden lidt bedre og lidt mere præcist på. Det er en vigtig ting for Brøndby at løse, lyder det afslutningsvis fra Per Frimann.
Ohi Omoijuanfo står i indeværende sæson noteret for fire scoringer i 16 kampe i 3F Superligaen. I sidste sæson bankede den norske angriber hele 13 mål i kassen i kun 24 Superliga-kampe.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}