Pep Guardiola og Manchester City drøner derudaf i den engelske Premier League, men træneren for “The Sky Blues” er ikke tilfreds med kampprogrammet i det engelske.
Nej, Pep giver det hård kritik, at det engelske juleprogram er så hårdt, men er indstillet på, at det er noget han må vænne sig til.
– Hvis I fortæller mig, at det teknisk og fysisk er godt for spillerne, så siger jeg nej. Det er en katastrofe, siger Pep Guardiola ifølge BBC via bold.dk.
– Det er en tradition, og jeg må vænne mig til det.
Pep raser især mod restitutionstiden, hvilket altså også har medført, at både Kevin de Bruyne og Gabriel Jesus er blevet skadede i julens hårde program.
– Nogle gange har man tre dage til at restitutere, nogle gange fire og nogle gange to. Men det er ens for alle. I sidste sæson havde vi mindre tid til det, så måske får vi lidt mere i næste sæson.
– Det er, som det er. Jeg kan give min mening om det, men tror I, det bliver ændret? Nej, siger Guardiola.
Manchester City ligger fortsat nummer 1 i Premier League.