Manchester City-manager Pep Guardiola siger, at han er meget imponeret over FC Københavns præstationer i Champions League.
FC København og Manchester City brager tirsdag sammen i Parken i Champions Leagues første ottendedelsfinale-opgør.
Københavnerne spillede sig videre med en andenplads i gruppe A, og præstationerne i Champions League har Manchester Citys manager, Pep Guardiola, i høj grad lagt mærke til.
Han storroser nemlig FC København op til tirsdagens opgør.
– Normalt har jeg altid stor respekt for vores modstandere, men da jeg så, hvad de har gjort i gruppespillet mod de modstandere, sagde jeg ‘wow’, siger Guardiola på mandagens pressemøde ifølge Bold.
Der er kampstart klokken 21.