The perfect guide to the casino

Guardiola-forlængelse: – Jeg følte ikke, jeg kunne forlade klubben

Den spanske succestræner Pep Guardiola bliver hos Manchester City trods en sjælden periode med modgang.

Torsdag underskrev han en ny kontrakt, der holder ham i klubben frem til 2027. Aftalen kommer i kølvandet på en periode, hvor City har tabt fire kampe i træk på tværs af alle turneringer – noget Guardiola aldrig har oplevet før, hverken i City eller i sine tidligere klubber FC Barcelona og Bayern München.

– Jeg følte, at jeg ikke kunne forlade klubben. Så simpelt er det. Spørg mig ikke hvorfor, men måske var det de fire nederlag, der fik mig til at blive. Jeg følte, at klubben stadig ønsker mig her, siger Guardiola til klubbens hjemmeside.

Guardiola har været træner for Manchester City siden 2016 og har ledet holdet i hele 490 kampe. I løbet af sin tid har han sikret klubben imponerende seks engelske mesterskaber og en Champions League-titel. Hvis han fuldfører sin nye kontrakt, vil han have stået i spidsen for City i 11 år.

– At jeg har været her så længe, skyldes først og fremmest, at vi har vundet meget. Ellers bliver man ikke det samme sted i 11 år, selvom jeg elsker at være her. Men fodbold er også en forretning, og man skal vinde for at blive. Hvis resultaterne ikke kom, kunne min fremtid have set anderledes ud, siger Guardiola.

Han understreger dog, at motivationen er nøglen til hans fortsatte engagement i klubben.

-Jeg har altid sagt, at den dag, jeg ikke længere har den rigtige følelse, vil jeg – selvom jeg har en kontrakt – kontakte formanden og direktøren og sige, at det bedste er, at jeg stopper.

I øjeblikket ligger Manchester City nummer to i Premier League. Holdets næste kamp er en hjemmebanedyst mod Tottenham lørdag, hvor Guardiola og hans mandskab skal forsøge at vende skuden.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365