Thomas Gravesen har en klar anbefaling til danske Albert Grønbæk.
I slutningen af 2024 stod Albert Grønbæk over for et massivt gennembrud på det danske A-landshold, men siden da er det gået ned ad bakke for den ellers talentfulde offensivspiller.
Lige nu er han således udlejet til Seria A-klubben Genoa fra franske Rennes, mens han også tidligere har været at finde på et lejeophold i Southampton.
Ingen af disse ophold har dog været nogen succes, og derfor mener Thomas Gravesen også, at han bør vende hjem til danske fodbold – og gerne FC København.
Det fortæller Viaplay-eksperten til Tipsbladet.
– Det er en ung spiller, som har vist os på landsholdet, hvor dygtig han er. Han kunne det hele. Nu er han der, hvor han skal overveje at træde et skridt tilbage for måske at tage to skridt frem på et senere tidspunkt. Derfor kunne jeg godt tænke mig at se ham i Superligaen, lyder det fra ‘Graver’ der også peger på FC København fremfor FC Midtjylland, der ellers har spillet gevaldigt med musklerne det seneste års tid.
– Det er to fantastiske klubber, men hvis jeg skal lægge hovedet på blokken, så tror jeg, at FC København for ham vil være en god mulighed. Vi har set rigtig mange offensivspillere blomstre i FCK, så Albert Grønbæk i den hvide FCK-trøje vil passe glimrende, siger han.