Mohamed Daramy er endelig kampdygtig igen efter en lang skadespause.
Tilbage i marts-måned pådrog Mohamed Daramy sig en skade i landskampen mod Færøerne, og han har ikke været i kamp siden da.
Nu er der dog godt nyt for den tidligere FCK-stjerne, der i dag tørner ud for franske Reims.
Reims-træner Luka Elsner fortæller således, at Mohamed Daramy nu er et sted, hvor han igen kan hjælpe den franske klub på grønsværnen.
– Han er nu virkelig i stand til at kunne hjælpe os, gradvist i forhold til spilletid, og bestemt med alle de kvaliteter, han viste før sin skade.
– Der er virkelig sket store fremskridt fra hans side, og vi er nået til et punkt, hvor han kan blive virkelig afgørende for os, siger Reims-træner Luka Elsner ifølge avisen L’Union.