Jacob Ambæk var glad for at sætte sit første mål i kassen i 3F Superligaen.
Jacob Ambæk var igen at finde i Brøndbys startopstilling, da de søndag tog imod topholdet fra AGF hjemme på Vestegnen.
Og her sørgede den blot 17-årige Jacob Ambæk altså for at give de blå-gule en perfekt start, da han sendte bolden i kassen i det 20′ minut til 1-0.
Det var samtidig den unge angribers første Superliga-mål i Brøndby-trøjen, og efter slutfløjt lagde Ambæk heller ikke skjul på, at det var et stort øjeblik for ham.
– Den første scoring er jeg meget stolt over. Det er en milepæl for mig.
– Men det er svært at glæde sig supermeget over det, når vi smider kampen væk, siger Jacob Ambæk med henvisning til, at Brøndby førte 3-1 med blot fire minutter tilbage af den ordinære spilletid.