Jonas Wind spillede en god kamp for Danmark, men han kom uheldigt ud af interviewet efterfølgende, hvor han sendte stikpille til Brøndbys fans.
Jonas Wind var afgørende for Danmarks A-landshold, der torsdag aften hentede en sejr på 2-0 på udebane mod Israel.
FC København-angriberen assisterede åbningsmålet og lukkede selv kampen i anden halvleg med et flot mål, hvor han udnyttede en sovende defensiv.
Efter kampen blev han spurgt af Kanal 5, hvorvidt det var dejligt at lukke munden på de personer, der kun mener, at han kan score på straffespark.
– De må snakke alt det de vil. Jeg lytter ikke så meget, sagde han til TV-stationen, inden han sendte en stikpille mod Brøndbys fans.
Læs også: Dame N’Doye flirter med sensationelt FCK-comeback
– Jeg tror nu også kun mest, at det er Brøndby-fans og den slags, der siger det. Så lad dem bare sige det, og så skal jeg nok vise mit værd. Så ja, de snakker bare. Det er okay.
På Twitter gik disse kommentarer ikke ubemærket hen, og han blev revset i stor stil over at inddrage klubrivaliseringen, mens han står i landsholdstrøjen.
Jeg synes Winds udtalelse er alt andet end klasse. Når man spiller på landsholdet, så skal man gerne se om man kan være mere helende end delene.
Det der må man lade blive i klubben. #isrden #fordanmark #sldk https://t.co/ogUGxFQdD7
— Casper de Linde (@casperdelinde) March 25, 2021
Læs også: Spår snarligt Mikael Uhre-exit
FCK har fået sig sin egen Kasper Fisker?
Snotdumt at køre sådan en omgang fanpleasing på bekostning af en anden fanbase, når man spiller på landsholdet. Overhovedet ikke sådan man samler danskere.
— Axel Moen (@axelmoeen) March 25, 2021
Fin pointe. Læg klubforholdene på hylden når vi kæmper sammen. Det er lidt sølle efter en rigtig fin præstation…#isrden #irsdan
— Dennis Kyhn-Rasmussen (@Denniskyhn) March 25, 2021
Læs også: To FCK’ere, PL-stjerner og én fra det nuværende hold: Her er Brøndbys drømme-‘talenthold’
Læs også: Rygte: Topklub vil sprænge transferrekorden – Så mange millioner får Brøndby for ‘Jobbe’