Den tidligere Brøndby-profil modtager store roser forud for aftenens Serie A-kampe mod AC Milan.
Morten Frendrup har vist sig særdeles flot frem i italiensk fodbold siden hans skifte fra Brøndby IF til Genoa, og forud for aftenens kamp mod AC Milan modtager den tidligere Brøndby-profil store roser af den tidligere italienske landsholdsspiller Stefano Eranio, der mener, at danskeren er den eneste kvalitetsspiller i Genoa.
– Genoa har fået snuppet alle deres bedste spillere, og Frendrup er den eneste tilbageværende kvalitetsspiller. Og udover at have kvalitet fylder han også meget. Han er en disciplineret spiller, som måske ikke scorer så mange mål, men som betyder meget for holdets balance.
– Jeg håber, at Genoa kan beholde ham i resten af sæsonen, selvom jeg godt ved, at klokkerne er begyndt at ringe i Premier League. Og de gider kun bruge tid på spillere med et vist niveau. Han er helt sikkert en spiller, som Milan har kig på, lyder det fra Stefano Eranio, der selv har en fortid i både Genoa og AC Milan.
23-årige Morten Frendrup har kontrakt med Genoa frem til sommeren 2028.