The perfect guide to the casino

Frederik Birk storroser Brøndbys nye signing: “Han passer perfekt ind”

Brøndby IF har længe været sat i forbindelse med SC Heerenveen-profilen Mats Köhlert – og nu er skiftet blevet en realitet. Den 27-årige tyske venstreback skifter til Vestegnen på en fri transfer, og cheftræner Frederik Birk lægger ikke skjul på sin begejstring.

“Han er en venstreback, som lander i Brøndby lige om lidt”, sagde Birk smilende efter fredagens træning.

Köhlert har været fast mand i Heerenveen siden 2022 og kommer med stor erfaring fra Æresdivisionen. Og det er netop en spiller med hans kvaliteter, Brøndby har manglet, mener Birk.

“Han har en god fysik, kan spille med intensitet og dækker både wingback- og fullback-rollen. Det giver os nogle taktiske muligheder, vi har manglet”, siger han og henviser blandt andet til tidligere udfordringer på positionen, hvor Marko var eneste reelle løsning.

Læs også: Officielt: Brøndby henter tysk profil

En stor fordel ved handlen er, at den bliver færdiggjort tidligt i transfervinduet. Det betyder, at Köhlert kan være med fra første dag i opstarten til næste sæson.

“Det er vigtigt at få ham ind fra starten, så han kan lære systemet og holdkammeraterne at kende. Det giver ro og bedre muligheder for at integrere ham ordentligt”, forklarer Birk.

Selvom Birk selv kun har haft begrænset direkte kontakt med Köhlert, er forbindelsen til Brøndby stærk. Sportsdirektør Benjamin Schmedes har tidligere arbejdet med spilleren, og det har været en afgørende faktor i forløbet.

“Jeg har selvfølgelig haft kontakt med ham – både online og til en frokost her på stadion. Det virkede som om, han gerne ville mærke klubben og miljøet, og jeg tror, han fik en god fornemmelse”, afslører Birk.

Efternavnet Köhlert vækker i øvrigt minder hos mange Brøndby-fans – og også internt i klubben har der været forvirring. Tidligere træner Tom Køhlert er nemlig et ikon på Vestegnen, og det førte til et sjovt øjeblik i omklædningsrummet.

“Casper Ankergren troede, vi havde hentet Tom tilbage! Jeg måtte skuffe ham og sige, det var en anden Köhlert. Det var en god joke”, griner Birk, som kun har hørt positivt om den tidligere trænerlegende.

Mats Köhlert står ifølge Tipsbladet til at få en kontrakt på fire år i Brøndby IF – en klar investering i fremtiden og i kontinuitet på venstrebacken. Klubben arbejder fortsat på flere transfers, men at få denne aftale i hus tidligt, ser ud til at være en stor gevinst.

“Der vil være flere handler senere, men det her giver os et stærkt udgangspunkt”, siger Birk.

Brøndby-fans kan altså forvente en moderne, alsidig og offensivt indstillet venstreback med erfaring fra topniveau i Holland – og en spiller, som både cheftræneren og sportsdirektøren tror fuldt på

OVERSIGT

bet365