Brøndbys cheftræner glæder sig over de blå-gules nye signing.
Brøndby IF kunne fredag meddele, at Mats Köhlert bliver ny mand på Vestegnen i næste sæson, og det er en signing der glæder klubbens cheftræner, Frederik Birk.
– Han vil give os den mulighed, at vi råder over to venstrebenede til backpositioner – om det er wingback eller fullback. Det vil give os noget ekstra, fordi i det her stramme program har vores muligheder haft indflydelse, fordi jeg ikke foretrække at have Clement Bischoff til at dække wingbacken, og jeg mener, at Lukas Larsen mangler lidt. Så Marko har været den eneste brik til en regulær fullback. Der kan Mats dække begge ting.
– Han er grundlæggende en fyr, der godt kan trykke noget intensitet af, og han kan godt spille bredt og langt i banen, men han kan også gå ind og tage del i udviklingen af spillet centralt. Det er en relativt fleksibel fyr, lyder det fra Frederik Birk, som også glæder sig over, at Mats Köhlert bliver en del af hele Brøndbys pre season.
– Det er en fordel i forhold til at få ham integreret tidligt i forløbet, og det er vi kun positive stemt over for. Det har så også været muligt nu her. Der vil formodentlig være andre tilføjelser og afgange, som vil ske senere, og det er en præmis. Sommervinduet er en drilsk størrelse, fordi det vinter går så langt ind i turneringen. Men det er positivt, at Mats kommer tidligt, siger han.