The perfect guide to the casino

Frederik Birk afslører: Her kigger Brøndby efter forstærkninger

Brøndby-træneren sætter nu ord på, hvilke positioner man kigger efter forstærkninger til. 

De blå-gule fra Vestegnen har vinket farvel til adskillige profiler denne sommer – heriblandt Jacob Rasmussen, Yuito Suzuki, Mathias Kvistgaarden og senest Sebastian Sebulonsen.

Det er dog lidt begrænset, hvad man har hentet ind den anden vej, hvor Mats Köhlert og Oliver Villadsen dog er hentet ind til back-positionerne.

Man har også hentet de to japanere, Kotaro Uchino og Sho Fukuda, men hvorvidt de allerede nu er klar til at få en rolle i Brøndby-offensiven er uvis, og derfor er der altså fortsat en række spørgsmålstegn ved Brøndbys spillertrup, som cheftræner Frederik Birk er blevet spurgt ind til.

– Der er lidt med dybden af truppen, selvfølgelig er der det. Jeg plejer at henvise til Benjamin (Schmedes, red.), men jeg har jo eksponeret før, at vi orienterer os lidt mod vores stopper-positioner, for vi er lidt tyndt besat på antallet, siger Birk og fortsætter:

– Der er gået en venstrebenet stopper (Jacob Rasmussen, red.) ud og vi har ikke en venstrebenet endnu, så vi orienterer os lidt på den del. Men dermed ikke sagt at jeg med garanti kan sige, at der kommer en ind. Vi orienterer os, og det er et langt vindue, så jeg skal nok stå og svare på det her mange gange endnu, lyder det fra Frederik Birk, som også bliver spurgt ind til Brøndbys offensiv.

– Det er en enormt spændende pre-season for træneren også, for der er en smule usikkerhed, for jeg ved ikke helt, hvornår gennembruddet kommer – specielt for vores japanske spillere.

– Hvornår kommer gennembruddet for dem? Hvornår har integrationen sat sig? Hvornår har de lært vores spil at kende? Og så videre, slutter Frederik Birk.

OVERSIGT

bet365