Thomas Frank var godt tilfreds med Tottenhams præstation lørdag eftermiddag, men var skuffet over udfaldet af kampen.
Tottenham og Manchester United krydsede lørdag eftermiddag klinger i en dramatisk kamp, hvor Tottenham var foran med 2-1 helt indtil dybt inde i overtiden, hvor de røde djævle fik udlignet med en mand i undertal.
Efter slutfløjt fremhævede Thomas Frank Tottenhams præstation, men han lagde altså heller ikke skjul på, at han var ærgerligt over ikke at snuppe alle tre point.
– Jeg synes, at det mest positive fra kampen er vores præstation – især i anden halvleg. Vi holdt os til planen og vores struktur og blev ved med at gøre det rigtige og tro på tingene.
– Vi fortsatte og blev ikke lokket til at gøre noget, vi ikke skulle gøre. Vi kom tilbage med et fantastisk mål og kom derefter på 2-1, men man er selvfølgelig skuffet over at lukke et sent mål ind med en mand i overtal.
– Det er bare fodbold. Hvor mange gange har vi ikke set det?, siger Thomas Frank til TNT Sports.