Den 21-årige midtbanespiller har fået store roser med på vejen for sine præstationer i de seneste måneder og i denne sæson er det blevet til fire mål og to assister i Bundesligaen. Og nu er det også blevet anerkendt af Bundesligaen selv.
På ligaens hjemmeside
www.bundesliga.com/en/bundesliga/news/lukas-nmecha-joe-scally-top-5-breakout-players-schlotterbeck-lindstrom-adli-18339 figurerer den tidligere Brøndby-spiller på en top 5-liste over såkaldte breakthrough -spillere i denne sæson – altså spillere der for alvor har fået sit gennembrud i Bundesligaen.
Den offensive midtbanespiller havde ligesom Frankfurt svært ved at komme i gang i Bundesligaen under den nye cheftræner Oliver Glasner men siden de kom i gang har resultaterne været spektakulære. Fra en 15. plads i tabellen á point med Augsburg på playoff-pladsen efter 10. runde har ørnene skudt i vejret og ligger nummer seks i vinterpausen efter seks sejre i de seneste syv kampe.
Lindstrøm har været en nøglefigur i de triumfer med fire mål og to assister mens han også scorede to mål i Europa League hvor Frankfurt er videre til ottendedelsfinalerne som gruppevinder. -Du kan se at Jesper har fundet sig til rette i Bundesligaen nu sagde Glasner tidligere på måneden.
De øvrige spillere på listen er Joe Scally (Gladbach) Nico Schlotterbeck (Freiburg) Amine Adli (Leverkusen) og Lukas Nmecha (Wolfsburg).