Den hollandske forsvarsstjerne har eftersigende modtaget et astronomisk tilbud.
Flere Liverpool-stjerner har kontraktudløb til sommer – heriblandt Virgil Van Dijk, som har været en af de vigtigste spillere i klubben de seneste mange sæsoner.
Forståeligt nok er der også store interesse for den hollandske kæmpe, og ifølge franske L’Equipe, så står saudiarabiske Al-Hilal klar med et astronomisk tilbud til Liverpool-stjernen.
De skulle således være klar med en kontrakt, hvor Van Dijk kan se frem til en svimlende årsløn på 150 millioner kroner netto om året.
Hvorvidt den uhørte lønpakke er nok til at lokke den 33-årige midtstopper væk fra europæisk topfodbold er uvis, men en ting er sikker. Van Dijk kommer i hvert fald ikke til at gå sulten i seng, hvis han ender med at takke ja til det tilbud.