En opsigtsvækkende transfer kan være under opsejling denne sommer.
Flere superstjerne er de seneste år valfartet til saudiarabisk fodbold, som lokker med astronomiske lønposer, og nu kan den måske største af alle fodboldstjerner være på vej til at indtage de forskellige grønsværner i ørkenstaten.
Ifølge den velinformerede Sky Sports-journalist, Sacha Tavolieri, så har Saudi-Arabien nemlig indledt forhandlinger med Lionel Messis bagland om en mulig transfer.
Den argentinske superstjerne har nemlig kontraktudløb med Inter Miami til vinter, og derfor kan han kvit og frit forhandle med nye klubber om få dage.
Og her skal det angiveligt være Saudi-Arabiens våde drøm at hente Messi til ligaen, hvor han eftersigende får frit valg til at vælge hvilken klub, som han gerne vil optræde for – og så følger der selvfølgelig også en gigantiske lønseddel med i pakken.
38-årige Lionel Messi skiftede til Inter Miami tilbage i sommeren 2023, og siden da har han noteret sig for 50 mål og 24 oplæg i 62 kampe.