The perfect guide to the casino

Footy Opinion: United bør ændre spilsystem – sådan skal det se ud

Manchester United har ikke genrejst sig efter legenden Sir Alex Ferguson forlod klubben tilbage i 2013. Sådan er de benhårde facts, på trods af at vi nu sidder og er i gang med den fjerde sæson efter legendens exit. Og hvad skyldes så storklubbens fald? Ja, der er i virkeligheden nok ting at tage fat i, men én af de spændende ting jeg vil kigge på i denne uges Footy Opinion, er det mismatch jeg mener at samtlige managers har haft i deres spilsystem i Manchester United.

Historisk perspektiv

Alex Ferguson var kendt for sit 4-4-2 system, som han i løbet af sin United-tid stortset aldrig afveg fra. 4-4-2 systemet med to offensive kanter, en rendyrket 6’er-type på midtbanen kombineret med en rendyrket 8’er som boks-til-boks-spiller blev kendetegnet for Manchester United.

Siden kom David Moyes til, og ændrede systemet til et 4-2-3-1 system som hurtigt skulle vise sig at slå grueligt fejl. Selvfølgelig, og det kan ikke gentages nok, skal systemet i sig selv ikke have skylden for hele Manchester Uniteds deroute siden Sir Alex’ exit. Om ikke andet, er det spændende at se hvad der er sket med spillet siden dengang. Moyes ændrede systemet til kun at indeholde én angriber, og hurtigt blev spillet langt mindre målsøgende end tidligere. Interessant nok, ja så lukkede Manchester United faktisk ikke flere mål ind i Premier League under Moyes (7. plads), end de gjorde, i sæsonen inden hvor Alex Ferguson vandt Premier League. Begge sæsoner blev der lukket 43 mål ind, men den store forskel lå altså offensivt hvor man sæsonen inden scorede hele 25 mål mere.

Ind kom en ny manager, Louis van Gaal, der ville stramme endnu mere op i defensiven. Med et 3-5-2 system ville van Gaal eksperimentere med et system der tidligere havde givet ham succes. Men hurtigt måtte hollænderen sande at en 3-backs-kæde bare ikke fungerer i England. Alternativet blev et 4-1-4-1 system, altså igen kun med én angriber. Og resultatet? Jo, både offensivt og defensivt blev der spændt ind. Således scorede holdet 7 mål færre end under Moyes, og lukkede 6 mål færre ind. Næste sæson blev denne tendens endnu tydeligere, da United var holdet der lukkede færrest mål ind, men absolut heller ikke imponerede med antallet af scoringer. Bare 49 scoringer blev det til, hvilket kun var det 11. bedste og betød dermed et målsnit der hed 1,28 mål/kamp. Til sammenligning præsterede United under Sir Alex i de sidste 5 år et målsnit på minimum 2,05/kamp!

Hva så nu, Mourinho?!

Nå, alt det snak om fortiden… Lad os kigge på Manchester United under Jose Mourinho, som er den siddende manager for Manchester United. Manchester United har indtil videre løftet scoringsgennemsnittet for ligaen, men for nu ikke bare at forholde sig til tallene, vil de fleste nok være enige i at Manchester United ikke har imponeret synderligt endnu. Dumme nederlag, dårlige præstationer i Europa og underpræsterende stjerner har været kendetegnende for de røde djævle i denne sæson.

Med det nuværende 4-2-3-1 system er Manchester United nu i gang med det spilsystem som Mourinho har haft stor succes med forhen. Men aldrig underholdt. Og her findes en vigtig pointe. At José Mourinho blev ansat som Manchester United-manager kunne ikke undre mange, da klubben har desperat brug for at komme tilbage på sporet, og nærmeste fremtid løfte Premier League-trofæet igen. Men Jose Mourinho har sat sig i en svær situation, ved at spille som han gør. Vi mangler endnu at se Manchester United imponere offensivt. Vi mangler at dem tage chancer, og kaste mænd ind i boksen, som Sir Alex gjorde som en gal. Men skyldes det opstillingen? Ja, det vil jeg mene. Lad mig give et par eksempler:

Paul Pogba får lige nu lov til at spille én af de to defensive midtbanespillere. Så sent som i dag, udtalte han selv, at den nye position kræver mere af ham defensivt, og tapper ham for kræfter offensivt. Det er altså måske verdens bedste boks-til-boks spiller man begrænser til primært at være defensiv og balancespiller.

Zlatan Ibrahimovic kan bestemt være sin start bekendt. Men hvor længe skal han ligge alene i boksen for de røde djævle? Sidste sæson smadrede han kasser ind OG lavede den ene assist efter den anden for PSG. Hvem kan Zlatan iscenesætte i år? Ingen! Zlatan mangler i min optik en angrebsmakker i et decideret to-mands-angreb.

Ander Herrera. Som jeg ser det, en af de fem bedste boks-til-boks spillere i ligaen og aldeles målfarlig. Hvad får han lov til nu? Ja, defensiv midtbane…

Hvordan får vi så Manchester United at se i en bedre forfatning? Jo, jeg mener der er to løsninger:
Uanset hvad, skal United spille mere risikobetonet end tilfældet er nu. Det vil selvfølgelig koste mål imod, men i langt større omfang både underholde og skabe resultater. En enkelt kamp i denne sæson gjorde United netop dét at skubbe rigtig højt. Det var mod Leicester, som blev besejret med 4-1! (Dog skal det siges at tre af målene kom efter hjørnespark…)

Et 4-4-3 system havde klædt Manchester United! De kunne se sådan ud:

Et 4-3-3 ville give helt nye aspekter til Manchester Uniteds spil. Dels ville der helt naturligt blive mere plads til Uniteds dygtige offensive backs, Valencia og Shaw. Desuden ville fremragende Pogba have mere frihed til sine farlige dybdeløb og løb mod- og i boksen. Henrikh Mkhitaryan ville rent faktisk kunne begynde at komme til situationer hvor han kan score mål, og Zlatan ville have folk at assistere, med sit fremragende overblik, omkring sig. På midtbanen rynker du måske panden når du ser Michael Carrick. Okay, indrømmet, Carrick er ikke hvad han har været. Men jeg mener dog stadig, at Carrick er den bedste oprydder og spilfordeler Manchester United har, som vil passe perfekt ind som bindeleddet mellem to dygtige midtstopper og to dygtige, dynamiske midtbanespillere i Herrera og Pogba!

Nu har du fået opskriften, Mou, så er det bare at bruge den!

Mest læste på footy.dk

1. Schweinsteiger får lov til at klæde om med førsteholdet – men så ydmyger Mourinho ham på det groveste
2. FCK udtager denne vilde trup til reserveholdskamp – denne MEGA-stjerne er med
3. Her er beviset: Ronaldo er IKKE arrogant
4. Billede: Eden Hazard ignorerer fuldstændig holdkammerat
5. Nedved: Jeg fortryder, jeg ikke skiftede til denne engelske storklub

Skriv en kommentar

OVERSIGT

bet365

jojobetCasibom GirişJojobet GirişcasibomMeritking Girişholiganbet girişbaywincasibom girişcasibom girişdeneme bonusuCASİBOM GÜNCEL
Scroll to Top