Jose Mourinho går i disse dage arbejdsløs og det er nyt for den portugisiske mestertræner. Det har han således ikke prøvet meget siden han i 2000 startede sin trænerkarriere, og det bliver nok næppe længe han får lov at gå arbejdsløs.
Den karismatiske Mourinho har et så imponerende CV, at han trods den dårlige afslutning i Chelsea, vil være eftertragtet af mange klubber. Og én blandt de mange bejlere er særligt interessant. Grundet klubbens størrelse og grundet klubbens situation. Det er nemlig Manchester United der kædes kraftigt sammen med Mourinho, og i følge – blandt andre – BBC, er storklubben allerede i tæt dialog med Mourinho om et sommerskifte.
Der vil i denne Footy Opinion kigges nærmere på det mismatch det synes at være, hvis Manchester United og Mourinho forenes.
Klubben
Manchester United ligger lige nu til i sub-toppen i Premier League, og skal vel egentlig være glade for at opnå sidste års fjerdeplads som det ser ud lige nu. Det kan dog meget vel blive til mindre end dét, da klubber som Leicester, Arsenal, Manchester City og Tottenham allesammen ligger foran United og egentlig virker bedre kørende.
Manchester United er blevet ramt på stoltheden de seneste par år, eftersom den kiksede sæson med David Moyes i spidsen ikke er blevet vasket fuldstændigt væk af en lunken fjerdeplads i fjor. Uniteds selvforståelse og historik kræver mere end dét. Derfor er det en topklub der hungrer efter succes, og som har fået nogle hak i tuden som har fået hele fodboldeuropa til at måbe. Heriblandt kan nævnes exit’en i Champions League. Exit’en i Capital One-Cup, hvor man røg ud til … samt 3-0 ydmygelsen mod Arsenal. Alle disse faktorer peger selvfølgelig i retning af en fyring til Louis van Gaal – Jerntulipanen der for halvandet år siden blev ansat til at give Manchester United omgående succes.
Manchester United er dog ikke som andre klubber. Klubben har været kendt som klubben der trodsede andre storklubber, og som klubben der qua ro på de indre linjer kunne tilbyde kontinuitet til træner, spillere og fans. Men Manchester United blev også klubben der trods alt kun udholdte ”The Chosen One”, David Moyes, i 10 måneder grundet manglende resultater og en midterplacering i Premier League. Og netop dér blev det tydeligt, at Manchester United ønsker kontinuitet og stabilitet – men disse værdier står ikke alene uden resultaterne, succeserne og trofæerne. Nu har der siden David Moyes’ trofæ i sin spæde United-start ikke været løftet nogle pokaler for Manchester United, så det er en klub der i dén grad hungrer efter succes. Men også mere end det. Fansene savner det smukke spil, følelsen af at være uovervindelig på det gamle fort, Old Trafford, og en idé med trænerens spilfilosofi.
Træneren
José Mourinho har et CV der ville være imponerende hvis han blot havde vundet en tredjedel af hvad han faktisk har. I hver eneste klub træneren har været har han maksimalt brugt to sæsoner på at hjemføre mesterskabet i den hjemlige liga. Porto blev ført til Champions League-guld, det samme skete i Inter. Men for hurtigt at komme et spadestik dybere, skal vi ikke dvæle længe ved hans imponerende resultater. Værd er det dog at tage et kig på hvad han egentlig har opnået. Det er massivt.
Men José Mourinho er en speciel fyr. Det var hvad han kalde sig selv. Og det blev til tilnavnet ’The Special One’, der i dén grad må siges at være passende på den kontroversielle manager. Mourinho er speciel, fordi han vil gøre tingene på sin egen måde. Han sætter sit ego først, og er ikke bange for at være altoverskyggende i sin klub. Han er ikke bange for at tage både roserne og tæskene. Han er ikke bange for de største profiler i fodboldens verden, og han er samtidig både kynisk og drager omsorg for de unge, uprøvede spillere.
Derudover er Mourinho en vinder. Det er i mange af hans klubber blevet diskuteret hvorvidt en kedelig, vindende spillestil altid er at foretrække. Men det er det vel? Hvem vil hellere spille flot fodbold og ikke vinde titler? Netop grundet Mourinhos flotte resultater, har han kunnet lukket munden på kritikerne og de kritiske røster der har lydt overalt hvor portugiseren har trænet.
Dette er jo på sin vis beundringsværdigt. Omvendt, er der ikke meget fodboldromantiker i Mourinho. Det er den kliniske spillestil, de hardcore taktiske oplæg der følges til punkt og prikke, samt smalle sejre der bliver spillet efter. Dette har i og for sig været ekspliciteret glimrende i netop opgørene mellem Manchester United og Chelsea i Mourinhos siddetid, hvor han gang på gang har formået at fedte flotte resultater hjem til London-klubben.
Sidste pointe jeg vil fremhæve omkring Mourinho, er, at han endnu ikke har slået sig ned. Slået sig ned med familien, startet et projekt og et livsværk. Alle steder han endnu har været, har folk vidst det var i en stakket frist.
Kombinationen mellem de to
I forhold til den forholdsvis korte introduktion af både Manchester United som klub, og José Mourinho som træner, er alt selvfølgelig reduktionistisk. United som klub og Mourinho som træner er umulige at beskrive på så – forholdsvis – få spalter. Om ikke andet må det være tydeligt der er nogle forskelle som virkelig skriger til himlen. Lad mig her bare tage fat i de tre største, så vil jeg lade det være op til dig selv at overveje hvilke andre punkter der kan være enten gode eller dårlige match mellem klub og træner.
1. Faktummet at Mourinho ikke er en langtidsholdbar Alex Ferguson:
Alle Manchester United-fans går stadig rundt med en drøm og en forventning om at Alex Fergusons sande erstatning snart bliver fundet. David Moyes var et flop, van Gaal kunne ikke give et fix med hurtig genrejsning, så NU tænker fansene. NU kommer den sande ridder, der kan sidde en menneskealder som Fergie gjorde det. Problemet er, som jeg ser det, at Mourinho som type ikke passer ind. Han er manageren der er klar til at underskrive med Manchester United i 7-10 år og være indstillet på at blive der så længe.
2. Mourinhos store ego kan være svært at tæmme i United
Manchester United har i mange år haft ryet som klubben der ikke tillader ego’er en større plads en klubben som helhed. Det så vi med Beckham, og givetvis også med Ronaldo. Klubben ER større, og det er en værdi der skal værnes om. Ferguson var måske i manges øjne større en klubben, men det var en mange-årig ancinitet der var blevet opbygget. Jeg tror Mourinho får svært ved at kunne underkaste sig nogle ting i den klub der har vundet så meget. Underkastelse og ydmyghed ligger ligesom ikke til hans natur…
3. Mourinho vil få svært ved at føre Manchester United til hurtig succes
Når jeg her skriver hurtig succes, er det ment som ’den’ succes han har opnået i sine andre klubber. Mesterskabet på år nr. to. Det ser jeg simpelthen ikke ske i Manchester United. Dertil er Premier League simpelthen for stærk og United for svage lige nu, i forhold til ligaernes styrke de steder hvor han allerede har vundet mesterskaber. Og hvis Mourinho ligepludselig ikke er garant for resultater er og nu, tror jeg mange vil føle at man ligeså godt kunne have ansat Ryan Giggs i rollen som cheftræner.
Mest læste på footy.dk
1.FCK-stjerne: Derfor bor jeg stadig hjemme
2.Medie: Denne giftige angriber bliver Mourinhos første signing i United
3.På vej til kamp: Messi, Suarez og Neymar ligner trillinger
4.Vil hellere til Barcelona eller Arsenal: La Liga-stjerne afviste kinesiske millioner
5.EA Sports justerer spillernes ratings: Så meget har Vardy og Mahrez fået efter opdateringen