Villum Berthelsen var en glad mand efter torsdagens storsejr.
FC Nordsjælland leverede torsdag aften en magtdemonstration, da de uddelte bøllebank til svenske GAIS, som måtte forlade grønsværnen med en lussing på hele 6-0, hvilket sikrede Superliga-klubben videreavancement i Conference League-kvalifikationen med en samlet 6-1 sejr.
Derfor var hjemmetholdets Villum Berthelsen også i særdeles godt humør efter slutfløjt.
– Det er ubeskriveligt. At komme tilbage fra 0-1 og vinde 6-0 siger noget om det her hold. Det er magisk, siger han til Viaplay, mens han heller ikke lægger skjul på, at han glæder sig til de kommende kampe i europæisk regi.
– Det bliver spændende. Vi skal bare ud og vise, hvor gode vi er, lyder det fra den unge FCN-profil.