Viktor Claesson er en eftertragtet herre i hjemlandet.
33-årige Viktor Claesson har kontraktudløb med FC København til sommer, og meget tyder på, at svenskeren har gang i sin sidste sæson for løverne.
Det åbner samtidig op for et comeback i svensk fodbold, og her står hans tidligere klub Elfsborg klar med åbne arme.
– Jeg drømmer om Viktor Claesson. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hente ham, når han beslutter sig for at vende hjem. Det er fedt, at også Värnamo er interesseret, siger Elfsborgs mangeårige sportschef, Stefan Andreasson, til FotbollDirekt.
Viktor Claesson skiftede til FC København fra Krasnodar tilbage i 2022, og han har siden da noteret sig for 169 kampe i FCK-trøjen med 36 mål og 23 oplæg til følge.