The perfect guide to the casino

Flirter han med Real-stjerne? Bliver hyldet af Guardiola

Pep Guardiola havde store roser til overs for Rodrygo efter onsdagens Champions League-brag. 

Manchester City nedlagde onsdag aften Real Madrid på eget græs, da den engelske storklub slog Los Blancos med 2-1 på Santiago Bernabeu.

Madrilenernes eneste målscorer i kampen var Rodrygo, og han modtog store roser fra Pep Guardiola efter slutfløjt.

– Det er ikke sådan, at Real Madrids spillere kun er gode til at løbe. De ved også, hvordan man dribler, siger Guardiola og fortsætter.

– Rodrygo… Jeg fortalte ham, hvor god han er. Han er på et andet niveau. Jeg er virkelig glad for at se ham være tilbage fra skade. Han er verdensklasse, siger City-træneren.

De rosende ord fra Pep Guardiola kommer i kølvandet på sommerens transfervindue, hvor Manchester City blev sat i kraftig forbindelse med Rodrygo, som siden Xabi Alonso har overtaget tøjlerne i Real Madrid ofte har været henvist til bænken.

Det er derfor ikke utænkeligt, at Pep Guardiola forsøger at smigrer sig ind på brasilianeren inden vinterens transfervindue står for skud.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top