Der er lagt op til et brag af en finale-fest, når deltagerne i X-Factor træder på scenen for sidste gang.
Det populære underholdningsprogram ‘X-Factor’ er ved at nå til vejs ende, og senere i aften skal de tre tilbageværende deltagere synge for sidste gang i jagten på førstepladsen.
De tre finalister består af Simon Kvamms gruppe og solist under 23, ROSÉL og Theodor samt Thomas Blachmans gruppe Sigalaz, og herunder kan du se, hvilke sange de tre forskellige deltagere skal optræde med foruden deres egen vindersingle, som er et nyskrevet nummer.
Sigalaz
”Når mænd græder” af Tobias Rahim
Sigalaz skal synge duet med Blæst til numrene “Juice” og “All In”
Rosél
”Uden forsvar” af Marie Key
ROSÉL skal synge duet med Pil til numrene “Omvendt” og “Dronning af månen”
Theodor
”Guleroden” af Kim Larsen
Theodor skal synge duet med Barselona til numrene ”Vi er her ikke for evigt, men vi er her lidt endnu” og “Lyden af livet”
‘X-Factor’-finalen, der finder sted i Arena Randers, bliver sendt live på TV2 fra klokken 20:00.