Noah Nartey fik sin officielle Brøndby-debut i søndagens opgør i Superligaen, og han siger til 3point.dk, at det var en stor dag for ham.
18-årige Noah Nartey er et af de helt store talenter i Brøndby, og søndag blev en stor dag for Brøndby-talentet.
Han fik nemlig officiel debut for Vestegnsklubben i 3-0-sejren over OB.
Nartey siger til 3point.dk, at han har kæmpet længe for at få chancen.
– Det var selvfølgelig kæmpestort. Det er en kæmpestor dag for mig og for min familie. Det er noget, vi har arbejdet hen mod længe, og så kom debuten i dag, siger Nartey ifølge 3point.dk og tilføjer.
– Det hårde arbejde starter nu. Det var debuten, så nu arbejder jeg efter at få en startplads. Der er stor konkurrence, men det handler bare om hårdt arbejde, så skal det nok komme.
Nartey har ifølge transfermarkt.com kontrakt med Brøndby til sommeren 2025.