FC Midtjyllands gulddrømme er i fare efter et 0-3-nederlag til Silkeborg. De er nu fire point efter Brøndby, og skal vinde på søndag, hvis de skal have en chance for at blive danske mestre. Det er FC Midtjyllands cheftræner Thomas Thomasberg klar i spyttet om.
Thomas Thomasberg, FC Midtjyllands træner, erkender, at nederlaget har vanskeliggjort det for midtjyderne i kampen om guldet. Han siger dog, at det stadig er muligt, hvis de vinder over Brøndby på søndag.
“Det kræver en sejr over Brøndby. Får vi kun et point, skal vi hente fire. Taber vi og skal hente syv, bliver det umuligt,” siger Thomasberg til Bold.dk
Læs også: Silkeborg sender gave til Brøndby IF: Slagtede FC Midtjylland
“Vi er ikke herre over, hvordan det går for de andre, men vi skal til at have flere point på tavlen.” afslutter Thomasberg
Hvis FC Midtjylland vinder over Brøndby, vil de reducere afstanden til ét point. Kampen mellem de to tophold fløjtes i gang søndag kl. 18.