Bo Henriksen er dybt ærgerlig over, at man ikke udnyttede de store muligheder i kampens første minutter mod Brøndby. Han erkender samtidig, at hjemmeholdet var bedst i anden halvleg.
FC Midtjylland havde chancerne til at være foran med 0-3 efter de første ti minutter mod Brøndby, men ulvene fik ikke puttet kuglen i kassen, og så løb Brøndby overraskende med alle tre point.
Bo Henriksen ærgrer sig over, at man brændte så store chancer.
Læs også: Kan du undvære Daramy? Se hele interviewet med FCK-træneren
– Vi mangler lidt held og kvalitet, men der er selvfølgelig ingen, der brænder med vilje. Det ville være en anden kamp, hvis vi havde ført med 0-3 efter 12 minutter, sagde han efter kampen til TV3+.
Han erkendte dog samtidig, at det var helt fortjent, at Brøndby vandt, hvis man vurderer ud fra anden halvleg.
– Det er selvforskyldt, og Brøndby var klart bedst i anden halvleg.
FC Midtjylland har to point op til FC København på førstepladsen efter dagens kampe.
Læs også: Eksperterne roser Hermansen: ‘Vi ser en 21-årig målmand, der er helt rolig’
Læs også: Tøfting under sig over Brøndbys transferstrategi