The perfect guide to the casino

FCM har et es i ærmet, når holdet skal møde Sociedad i aften

Når FC Midtjylland torsdag aften løber på banen i San Sebastián for at møde Real Sociedad i returkampen i Europa Leagues playoffrunde, kan standard­situ­ationer blive afgørende.

Både cheftræner Thomas Thomasberg og angriber Adam Buksa ser muligheder i dødboldene, når midtjyderne forsøger at vende 1-2-nederlaget fra det første opgør i Herning til avancement.

– Vi havde håbet på et bedre udgangspunkt, men vi skal kun hente ét mål. Med tanke på den første kamp mener jeg, at vi har en reel chance, siger Thomasberg til FC Midtjyllands hjemmeside.

Selvom Real Sociedad trak sig sejrrigt ud af det første opgør, mener midtjyderne, at kampen var mere lige, end resultatet antyder. FC Midtjylland skabte flere store chancer – blandt andet på dødbolde – og den styrke vil de forsøge at udnytte igen.

– Sociedad skabte ikke overvældende mange chancer ud over deres to mål, mens vi var farlige flere gange. Vi skal være skarpe på dødboldene og udnytte vores fysiske fordele, siger Thomasberg.

Cheftræneren forventer dog, at FC Midtjylland får mindre kontrol over bolden end i den første kamp, hvor de faktisk dominerede med 60 procent af boldbesiddelsen.

I Herning kom Sociedad tidligt foran på et straffespark, inden Takefusa Kubo fordoblede føringen med et drømmemål. Adam Buksa fik dog reduceret og skabte fornyet spænding, men midtjydernes pres mod slutningen gav ikke gevinst.

Alligevel har Buksa tro på, at FC Midtjylland kan spille sig videre til ottendedelsfinalerne – hvis de rammer topniveauet.

– Vi gjorde mange ting rigtigt i den første kamp. Vi var stærke på intensitet, dødbolde og fysik, og det skal vi bygge videre på. Hvis vi gør det, kan vi score de nødvendige mål og skabe en overraskelse, siger den polske angriber.

Han understreger, at målet er klart: FC Midtjylland skal vinde.

– Det bliver en hårdere kamp end i Herning, så vi skal løfte vores niveau og spille vores bedste fodbold, lyder det fra Buksa.

Returkampen fløjtes i gang torsdag kl. 21, og vises på Disney+

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365