FC Midtjylland opruster frem mod den nye sæson og har hentet to markante profiler til den fysiske stab – én af dem direkte fra rivalerne i Brøndby.
Kevin Kuperman, der indtil nu har været ledende fysioterapeut i Brøndby Masterclass, skifter til FCM, hvor han skal styrke akademiets U17- og U19-hold. Han har tidligere været i både FC København og Lyngby.
Samtidig har FCM også skrevet kontrakt med Laura Brown, der har erfaring fra både Manchester United og norske Bodø/Glimt. Hun skal arbejde med langtidsskadede spillere på både akademi- og Superliganiveau.
Læs også: Brøndby-rygte afvist: Agent og klub skyder rygte om tidligere Superliga-profil til Brøndby ned
FCM’s Performance Director, Thomas Bay, kalder begge profiler perfekte matches til klubbens ambitiøse setup.
FC Midtjylland sluttede sæsonen som nummer to i Superligaen og skal spille Europa League-kvalifikation efter FCK’s pokaltriumf.