The perfect guide to the casino

FCK-stjerne undskylder for KÆMPE brøler: Dumt og dårligt

Dominik Kotarski undskylder for weekendens brøler mod Silkeborg IF.

Det endte med at koste dyrt, da Dominik Kotarski i weekenden valgte at begive sig ud på en dribletur i eget felt, hvor Silkeborg IF snuppede kuglen og sendte bolden i netmaskerne.

Efter onsdagens pokalkamp mod Lyngby, hvor den kroatiske keeper havde et par suveræne redninger, lagde han sig fladt ned og undskyldte for sin præstation i weekenden.

– Jeg har allerede talt om det. Jeg vil gerne undskylde til fansene. I søndags tog jeg nogle virkelig dumme og dårlige beslutninger. Jeg svigtede mit hold, og det var uacceptabelt. Nogle fejl kan man accepetere, kan ske, men det her var dumt af mig.

– Jeg havde en virkelig dårlig følelse selv, og sådan er det i livet. Man bliver nødt til at fortsætte, og man må æde det og stå ved det, når man er skyldig. Så må man præstere igen og komme tilbage i positivt fokus.

– Jeg synes ikke, at jeg havde noget at bevise, fordi jeg har allerede bevist meget. Det var bare meget dumt, og det sker ikke igen. Det her var bare endnu en kamp, jeg ville vinde.

– Jeg snakkede med Neestrup, og vi var enige om, at det var meget dumt, men at jeg bliver ved med at fortsætte og holde hovedet op. Jeg havde en dag til at være sur på mig selv og så komme videre, lyder det fra Dominik Kotarski.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top