Dominik Kotarski var alt andet end tilfreds med underlaget i onsdagens Champions League-kamp mod Qarabag.
FC København tabte onsdag aften med 2-0 til Qarabag på udebane, og her banen allerede inden opgøret et samtalemne som følge af dets ringe stand.
Og det blev det ved med at være efter slutfløjt, hvor FCK-stjernen Dominik Kotarski var rasende over banen, som han mente var skyld Rodrigo Huescas skade i første halvleg.
– Det gør mere ondt, end at vi tabte kampen. Sådan var det også med Mattsson. Det er svært at se det ske for en ven, som du går op og ned ad hver dag. Vi må bare håbe, at det ikke er noget alvorligt. Vi har en fantastisk lægestab, og vi er der alle sammen for ham.
– I min optik skete det på grund af den bane, vi spillede på. Det er ikke normalt at have en bane i den forfatning, for det fører til sådan noget her.
– Vi kan snakke nok så meget om kampen, men vi er nødt til at sørge for, at de farlige aspekter er på et minimum, og det hjalp dagens bane i hvert fald ikke med, lød det fra FCK-keeperen efter slutfløjt.