Det voldsomme sammenstød med Mathias Ross i juli kunne have haft fatale konsekvenser for Kamil Grabaras fodboldkarriere.
Det var ikke rart at se på, da Mathias Ross og Kamil Grabara bragede hovederne sammen tilbage i juli. Ross kunne efterfølgende spille videre, mens situationen var en noget anden for målmanden. Han måtte skiftes ud, og efterfølgende måtte han også en tur på operationsbordet.
Han endte med at være væk fra banen i flere måneder, men polakken er nu tilbage mellem stængerne. Her har han gjort det forrygende, men det kunne have set helt anderledes ud, da skaden kunne have sat en stopper for hans karriere.
Det afslører han i et interview, hvor han åbner op for den svære periode.
Læs også: CVs våde drøm: Vil forlænge med Maxsø, men én ting bliver ændret markant
Læs også: Brøndby-skifte glippede til sidst: Nu er han blevet opereret og ude i flere måneder
– Jeg kunne se, at mit øje var helt lukket. Jeg kunne se, at jeg sådan set ikke havde noget kindben og et par andre ting. Jeg kunne mærke, at en tand var temmelig løs. Ja, det var ikke fantastisk.
– Det viste sig faktisk at være en ret skræmmende oplevelse, for de spurgte ikke rigtigt, hvordan jeg havde det, eller hvad der foregik. De tjekkede alle mit syn, og senere fandt jeg ud af fra kirurgen, at jeg kunne have mistet mit synet på det ene øje. Det er ganske normalt ved flere brud på kindbenet på grund af synsnerverne nedenunder.
– Det kunne sandsynligvis have afsluttet min korte karriere. Så hvis man kan føle sig heldig, så skriver jeg virkelig under på det, siger han.
Læs også: Superliga-kamptidspunkter fastlagt: Næste derby spilles klokken 14.00
Det er ikke første gang i målmandens karriere, at målmanden er kommet ud for en slem hovedskade, Det skete også i hans tid i England, da han var udlejet fra Liverpool til Huddersfield, og det er noget, som altid vil ligge i baghovedet.
– At spille fodbold er en ting, men at være sund og rask er en anden ting, og hvis noget bliver ved med at ske, så begynder man at stille sig selv spørgsmål. Hvordan vil det her påvirke mig, når jeg bliver 40 år gammel? For det ville være ret ærgerligt at være handicappet, når jeg stopper min karriere. Så det er noget, hvor du enten har lysten og sulten til at fortsætte med at spille, eller også forestiller jeg mig, at folk i en lignende situation som min kan finde på at sige, at nok er nok.
– Jeg var selvfølgelig bange, for hvad sker der, hvis jeg bliver ramt i ansigtet igen? Det var det primære spørgsmål, og nu har jeg nul problemer med at gå ud på banen, men to uger efter operationen, hvis du spurgte folk, som jeg talte med, ville de have hørt ting som; Okay, hvad hvis jeg bliver ramt igen? Eller hvad hvis jeg rammer ind i stolpen? Der er mange, mange risici. Og ja, jeg var bange. Jeg var bange for det. Det er ingen skam at sige, tænker jeg.
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER