Søndag eftermiddag led FC København et overraskende nederlag til Randers FC da de to mandskaber stødte sammen i Parken. Kronjyderne slog løverne 1-0 på et sejrsmål af gæsternes kantspiller Jakob Ankersen i anden halvleg. Jakob Ankersen modtog bolden fra udeholdets kreative omdrejningspunkt Vito Hammershøy-Mistrati som smart spillede bolden bag om støttebenet med hælen.
Randers var igennem størstedelen af kampen klart farligst og samtidig lykkedes mandskabet med at lukke en tandløs FCK-offensiv ned. Nederlaget betyder at FCK har seks point ned til FCM på andenpladsen i Superligaen men midtjyderne har dog en kamp i hånden mod Brøndby. Randers indtager sjettepladsen med 39 point. Randers fik efter en jævnbyrdig start på kampen sat sig på opgøret og kronjyderne så ud til at ryste hjemmeholdet med et højt tempo. Randers spillede hurtigt og det var tydeligt at gæsterne kunne true FCK på omstillinger Særligt udeholdets hurtige kantspiller Tosin Kehinde var en konstant trussel og han gjorde det svært for løvernes højre forsvarsside. Første halvlegs største chance tilfaldt da også Randers. Gæsternes kantspiller Jakob Ankersen fik en kæmpe mulighed da han fra kort afstand satte pandebrasken på et indlæg men bolden gik akkurat forbi mål.
Randers kom stærkt ud til anden halvleg hvor mandskabet bragte sig fortjent foran. Netop føromtalte Jakob Ankersen scorede til 1-0 i det 56. minut efter fikst forarbejde af Vito Hammershøy-Mistrati. Superligaens førerhold forsøgte at presse på men det lykkedes aldrig at skabe et længere tryk på Randers som derfor kan rejse hjem til Jylland med tre point. I kampens slutminutter var der flere gange kraftige appeller for straffespark til FCK men kampens dommer afviste prompte.
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Lokker med danske holdkammerater: Storklub vil købe Maxsø
Læs også: Fra 15 millioner kroner til 4,5 millioner kroner: Spillers markedsværdi i frit fald
Læs også: Kunne have lavet største transfer siden Agger: Derfor skete det ikke
Læs også: Brøndbys fødselsdagshilsen til FCK’er går viralt – Her er ‘forklaringen’
Læs også: CV skød prisen i vejret: Blokerede Bruus’ vilde skifte
Læs også: Lod dem gå gratis i sommers: I dag har de en samlet værdi på 25 millioner kroner
Læs også: Talent glippede engelsk skifte: Så mange millioner er han værd
Læs også: Medie: Brøndby vil købe ny venstreback i Holland