The perfect guide to the casino

FCK sikrer sig The Double: Bankede Silkeborg i Pokalfinalen

FC København sikrede sig torsdag aften The Double på overbevisende manér. 

Løverne fra hovedstaden sikrede sig søndag klubbens 16. mesterskab, og torsdag blev endnu en dag at juble over for FC København og klubbens fremmødte fans.

Jacob Neestrups mandskab var på forhånd udråbt som storfavoritter, og det var da også noget som de i den grad levede op til.

Silkeborg fik nemlig ikke et ben til jorden, og allerede efter to minutters spil bragte Jordan Larsson FC København i front.

Efter 34 minutters spil udbyggede Lukas Lerager føringen til 2-0 efter et flot opspil, og blot fire minutter senere lukkede og slukkede Mohamed Elyounoussi praktisk talt opgøret, da han kanonerede bolden op i hjørnet med en følt inderside på et direkte frispark.

Selvom anden halvleg bød på flere chancer kom hverken Silkeborg eller FC København yderligere på måltavlen, og dermed sluttede opgøret altså med en stensikker 3-0 sejr til FC København, som nu kan glæde sig over at have vundet The Double efter en til tider turbulent sæson.

OVERSIGT

bet365