Nicolai Boilsen blev skadet i søndagens derby, og han måtte høre på lidt af hvert, da han blev båret fra banen.
Forsvarsspilleren er efterhånden en erfaren herre, som også har spillet en del derbys. Han har igennem tiden måtte ligge øre til mange ting, og søndag aften var ingen undtagelse.
Her kom den 30-årige forsvarsspiller i et sammenstød med Daniel Wass, og han blev herefter liggende i græsset. Det lignede en slem skade til den uheldige FCK-mand.
Brøndbys fans kvitterede med en massiv pibekoncert og knap så pæne gloser, da han blev båret fra banen. Det var ikke en opførsel, som faldt i god jord hos hans holdkammerater.
Læs også: Brøndby-skifte glippede til sidst: Nu er han blevet opereret og ude i flere måneder
– Jeg synes egentlig, at det er lidt respektløst, hvis jeg skal være ærlig. Det er et menneske, du har med at gøre. Uanset den rivalisering der er, som jeg iøvrigt synes er fantastisk, så er det mennesker, vi har med at gøre. Boilesen har haft en svær karriere med mange skader, så det synes jeg egentlig er respektløst, siger Victor Kristiansen til Tipsbladet og den øvrige skrevne presse efter kampen.
Herefter blev den unge forsvarsspiller spurgt, om han havde noget at sige til Brøndby-fansene ovenpå den episode, men det var ikke tilfældet.
– Nej, jeg er sgu ligeglad med dem. De skal bare opføre sig ordentlig overfor et andet menneske, afslutter venstre backen, der fik første halvleg på banen.
Læs også: Superliga-kamptidspunkter fastlagt: Næste derby spilles klokken 14.00
Svenske Viktor Claesson havde heller ikke synderligt meget respekt for den opførsel, der blev lagt for dagen på Vestegnen.
– Det er selvfølgelig tragisk. Du træder ikke på nogen, som ligger ned skadet. Det er ikke okay. Det håber vi er sidste gang, fortæller svenskeren, der iøvrigt havde talt med Boilesen efter kampen, men altså ikke kunne sige meget om hans tilstand.
Det dramatiske opgør endte 1-1 på mål af Ohi Omoijuanfo efter blot ni minutter, inden at Roony Bardghji udlignede dybt inde i dommerens overtid.
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER