Efter en lang vinterpause blev Superligaen skudt i gang fredag aften og i sandhed her til eftermiddag, hvor landets to største klubber tørnede sammen. Kampen endte dog uden vinder, 0-0.
Og som altid, var der højspændt atmosfære når FCK og Brøndby mødes. Og dét, selvom de blågule ikke havde deres fans i ryggen i dag. Det var alligevel Brøndby der så ud til at ville de mest. I første halvleg spillede de sig således til de største muligheder, i en halvleg, der dog var fattig på de helt oplagte chancer.
Det bedste tilbud kom tre minutter inden pause, da Hany Mukhtar blev spillet fri med en stikning. Okore fik dog blokeret i sidste øjeblik. I anden halvleg var Brøndby holdet der var mest på bolden og dikterede spillet.
Midt i anden halvleg fik topscorer Teemu Pukki en gylden mulighed for at bringe Brøndby foran, men finnen tøvede for længe med at afslutte og igen igen igen kunne Okore blokere. I den anden ende var hjemmeholdet overraskende sjældne gæster, men en enkelt gang havde de dog muligheden for at spille Brøndby helt tynde på en kontra, men det lykkedes ikke for de hvidblusede at finde en helt fri Rasmus Falk inde foran mål.
Anden halvleg var generelt præget af hårdt spil og mange henstillinger og advarsler. Dommer Jacob Kehlet formåede dog at holde alle 22 mand på banen ved slutfløjt.
Mod slutningen kunne begge hold trække sig en smule længere tilbage, da frygten for at tabe virkede større end ønsket om at jagte alle tre points.
Men i overtiden fik FCK og Peter Ankersen muligheden for at tage alle tre point med fra derbyet. Peter Ankersen blev spillet helt fri i højresiden, og burde have sparket bolden i mål. I stedet blæste højrebacken læderet langt over mål. Derfor slutter kampen 0-0, og intet er således ændret i toppen af Superligaen.
Læs også: Officielt: Agger skal igen spille for Liverpool
Læs også: Kvindelig sportsvært scorede sin chef og mistede jobbet som ‘Onside-darling’
Læs også: Mand fra Aalborg rammer højeste odds nogensinde i Danmark – smed desværre kun én krone
Se Twitters reaktion herunder.