William Clem har været fint tilfreds med spilletiden på det seneste, da han havde en svær start på efteråret med skader.
Læs mere: https://footy.dk/floppede-i-broendby-nu-saelges-han-for-stort-millionbeloeb/
Han fik slet ikke den start på sæsonen, som han havde drømt om. Midtbanespilleren blev ramt af to skader indenfor kort tid, men han har været klar siden september måned. Det er gået lidt op og ned med spilletiden, og det er blot blevet til fire startpladser.
Hele syv gange er han slet ikke kommet på banen, men siden landskampspausen i november har han startet inde i tre ud af fire kampe.
– Den sidste måned, synes jeg egentlig, har været okay. Det er klart, at der har været nogle skader, der har været lidt i vejen, og man skal komme ud på den anden side og også komme tilbage i form.
– Det har taget noget tid at bygge det hele op igen, så man virkelig føler sig topklar, men jeg synes, at jeg står et fint sted nu, siger midtbanespilleren.
Læs mere: https://footy.dk/solbakken-broendby-vil-aergre-sig/
I de seneste kampe er det dog Lerager og Delaney, som har været foretrukket på midtbanen. Clem gør alt, hvad han kan for at suge til sig fra de to rutinerede midtbanespillere.
– Vi har en sindssygt stærk trup. Der er nogle gode fyre og nogle store drenge, man kan lære sindssygt meget af.
– Så vi bruger hinanden godt, og så er der jo nogle, der spiller, og så må vi andre være klar til at hjælpe til, når der skal være brug for det, lyder det.
Læs mere: https://footy.dk/toeftings-raad-han-skal-erstatte-cv/