FC København har angiveligt droppet interessen i Oliver Sonne.
FC København har i løbet af vinteren været på jagt efter en ny højreback, og her er de blevet sat i kraftig forbindelse med Premier League-danskeren Oliver Sonne, der til dagligt slår sine folder i Burnley.
Ifølge bold.dk, så er den peruvianske landsholdsspiller dog nu blevet fjernet fra løvernes liste over potentielle kandidater.
Det oplyses dog, at FC København nærmer sig en ny højreback, som altså er udset til at løse det store problem som løverne har haft i løbet af efteråret i forbindelse med skaden til Rodrigo Huescas.
Og det bliver efter alt at dømme et etableret navn, som kan hentes på en lejeaftale, hvilket Sune Smith-Nielsen tidligere har udtalt vil være den mest interessant case med tanke på, at Rodrigo Huescas på et tidspunkt kommer tilbage fra sin skade, mens man også har købt unge Kenay Myrie denne vinter.
– Det er måske dumt at købe to spillere til højre back, når vi har en tredje, som kommer tilbage fra en skade. Det er jo en del af det puslespil, hvor lejecases er gode for os, lød det blandt andet fra FC Københavns sportsdirektør.