Sune Smith-Nielsen lægger ikke skjul på, at han er særdeles begejstret over tilgangen af Amir Richardson.
Torsdag aften kunne FC København endelig offentliggøre tilgangen af Amir Richardson, der de seneste par dage har været kraftigt kædet sammen med løverne.
Og det er altså en handel, der vækker stor begejstring hos sportsdirektør Sune Smith-Nielsen, som ikke lægger skjul på, at det har været et mål i dette transfervindue at hente en midtbanespiller af Amir Richardsons kaliber.
– Det var et mål for dette transfervindue at tilføje en midtbanespiller af Amirs kvalitet, og det er vi tilfredse med. Amir er her i første omgang frem til sommer, og så må vi se, om der er et match fra alle parter til en permanent aftale derefter, siger Sune Smith-Nielsen.
– Amir besidder nogle åbenlyse offensive kvaliteter og står for en dynamisk spillestil. Han er teknisk og taktisk dygtig, og vi glæder os til at se ham i truppen.
– Vi har før været interesseret i ham, og nu er det endelig lykkedes os at bringe ham til København. Nu skal han lige have tid til at falde helt på plads, og så glæder vi os til at se ham i FC København-trøjen, siger FCK-bossen.