FC Midtjylland leverede det lille mirakel. Hjemme på et kogende MCH Arena tog de sejren over mægtige Manchester United. Pione Sisto og Paul Onuachu scorede målene for ulvene, mens Memphis nettede for englænderne.
FC Midtjylland har i denne sæson mødt europæiske storhold som Southampton og Napoli, men torsdag aften var noget helt specielt. Manchester United, med adskillige titler i pokalskabet, kom på besøg på et propfyldt MCH Arena.
Kulissen spillede fra start, hvor der ikke var et sæde frit. Derudover havde hjemmeholdets fans lavet en storartede tifo, der prydede tribunerne, da spillerne traskede på banen.
Manchester United stod for opgørets første chance, da Juan Mata efter syv minutter modtog et fladt hjørnespark, han skød første gang på. Bolden blev dog flot taget af Mikkel Andersen i FC Midtjylland-buret.
Tre minutter senere ville FC Midtjylland også lege med. Forsvarsspilleren Kian Hansen stangede kuglen mod kassen, men Sergio Romero diskede op med en klasseredning, der mindede meget om de reflekser, David de Gea plejede at hive op af ærmet.
23 minutter inde i opgøret faldt Manchester Uniteds franske angriber Anthony Martial til jorden i feltet efter en duel med FC Midtjyllands Kian Hansen, men kampens dommer vinkede afværgende til stor frustration for udeholdet.
Da kampuret havde rundet de 36 minutter blev Vaclav Kadlec sendt af sted på en friløber, men den nytilkomne angriber svigtede på Sergio Romero. I stedet for 1-0 blev det 0-1. En bold faldt ned for snuden af Memphis Depay, der ude af balance skovlede bolden i mål.
Pione Sisto havde dog svaret i ærmet. Den danske hurtigløber tog sagen i egen hånd og driblede adskillige meter, inden han hamrede kuglen i kassen til 1-1, der også blev halvlegsstillingen.
I anden halvleg stod Manchester Uniteds unge Jesse Lingard for den første mulighed. Den talentfulde kantspiller huggede kuglen på overliggeren fra en relativ spids vinkel.
Manchester United satsede mere frem i banen, og tillod flere store muligheder til danskerne, der dog manglede den sidste skarphed i de afgørende situationer. Der kom dog en dansk scoring i anden halveg.
Den tårnhøje angriber Paul Onuachu trampede sig igennem, og en meters penge uden for feltet kringlede han kuglen ned i det ene målhjørne. Kæmpe ulve-jubel og 2-1 til FC Midtjylland.
Det hele sluttede med midtjyske sejr, og de har derfor fine kort på hånden i forhold til videre avancement.
Mest læste på Footy.dk
1. Messi YDMYGER Celta Vigo: Afleverer bolden på et straffespark
2. Sjov brødre-historie om Milans 16-årige kometkeeper
3. Manchester United-stjerne festede til tidligt om morgenen og var i infight
4. Englændere giver Kasper Schmeichel vildt kælenavn efter én særlig aktion mod Arsenal
5. Frisk spillefugl vinder store penge på at gætte én speciel målscorer i Liverpools kæmpe-sejr