FC Midtjylland tog alle tre point i søndagskampen mod Brøndby IF, og de kravler dermed op på fjerdepladsen i Superligaen. Rilwan Hassan og Martin Pusic scorede hver en pind.
FC Midtjylland og Brøndby forsøger stadig at holde trit med de øvrige tophold, og derfor var der vigtige point på spil på MCH Arena. En Brøndby-sejr eller uafgjort ville holde dem på deres fjerdeplads, mens en FC Midtjylland-sejr ville sikre dem fjerdepladsen og sende Brøndby på femtepladsen.
Ulvene fik den bedste start på opgøret, hvor de hurtigt fik presset de – i dagens anledning – grønblusede Brøndby-spillere i bund. Filip Novak fik hjemmeholdets bedste mulighed i starten, da han drønede bolden på stolpen.
Den offensive venstreback var også tæt på efter en halv times spil, da han dukkede op ved bagerste stang på et indlæg. Hans afslutning sneg sig dog heller ikke ind i denne omgang, og midtjyderne måtte nøjes med et hjørnespark.
Pione Sisto ville også lege med umiddelbart efter, men hans flade afslutning blev reddet på flotteste vis af Toppel i Brøndby-buret.
FC Midtjylland skulle dog få valuta for de mange chancer. Nummer 36 Rilwan Hassan dukkede op tæt under mål og prikkede kuglen i kassen. 1-0 til FCM ved pausen.
I anden halvleg kom Brøndby bedre med, og de begyndte at spille mere aggressivt, hvilket også kostede advarsler til Charlie Austin og Daniel Agger. Det aggressive spil blev dog ikke byttet til et mål.
FC Midtjylland fik i stedet anden halvlegs første – og eneste – mål. Kian Hansen løb en bold op i ulvenes højreside. Han klappede bolden ind i hovedet på en umarkeret Martin Pusic, der ikke havde nogle problemer med at heade den ind. 2-0 til FCM!
Opgøret sluttede med 2-0 til FC Midtjylland, der dog havde muligheder for endnu flere mål, hvis de havde den fornødne skarphed.
Mest læste på footy.dk
1. Ronaldo smutter til sommer – har netop gjort dette
2. Lindegaard: Så skidt behandlede United-spillerne mig – troede jeg var nordmand
3. Så meget får Bendtner for at smutte fra Wolfsburg
4. Ny United-helt har mørk familiehemmelighed – fætteren er morder
5. 13 frække billeder: Her er Moratas nye kæreste