Leganes var fremragende værter for FC Barcelona.
Oprykkerne fra Leganes var yderst gæstfrie til dagens kamp mod FC Barcelona. Ikke blot fordi de holdt åbent hus i defensiven og tillod Barca at score fem gange i 1-5-nederlaget, men også fordi de inden kampen havde smidt en kurv med agurker ind i Barcas omklædningsrum – der forresten ikke havde højere standarder end et omklædningsrum i den lokale serieklub.
Området Leganes er placeret i, er nemlig kendt for at leve af at producere grøntsager, og derfor havde de sat flere kurve, som den du kan se herunder, ind i Barcas omklædningsrum.
