Håkon Evjen kan have spillet sin sidste kampe for Brøndby.
Brøndby IF hentede i januar 2023 Håkon Evjen i AZ Alkmaar for cirka 12 millioner kroner. Den norske kreatør fik en fin start på tilværelsen i de blå-gule farver, og i første sæson kunne han således notere sig for tre scoringer og et enkelt oplæg i 15 Superliga-kampe.
I indeværende sæson har Håkon Evjen dog haft svært ved at bide sig fast på et stærkt Brøndby-mandskab, og det kan nu føre til et exit for nordmanden, der tiltrækker sig interesse fra hjemlandet.
Flere norske medier, heriblandt TV 2 Norge og Bodø Nu, beretter om interesse fra Håkon Evjens tidligere klub, Bodø/Glimt.
Klubbens cheftræner, Kjetil Knutsen, skulle angiveligt allerede have haft en dialog med Håkon Evjen, der selv heller ikke er afvisende over for et skifte.
Det oplyses dog i samme ombæring, at Brøndby ikke er meget for at slippe Håkon Evjen, som har kontrakt med de blå-gule frem til sommeren 2027.
23-årige Håkon Evjen har kun fået 14 minutters spilletid i 3F Superligaen i de seneste fem kampe, mens han kun har fundet vej til startopstillingen en enkelt gang.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}