Esbjergs cheftræner Jonas Dal jubler over de tre point mod AGF i en kamp, hvor tingene ikke altid fungerede på bedste vis. Han mener, at vestjyderne i dag havde et topholds held.
Esbjerg hentede tre meget vigtige point til bundstriden, da de fredag sendte AGF hjem med et 2-1-nederlag. Jonas Dal glæder sig over sejren, som kom i hus via en anelse held. Et topholds held, mener Dal.
– Vi vinder på en dårlig dag, og det er sådan noget, der normalt kun tilfalder tophold, siger Jonas Dal, mens han fremhævede tre eksempler i løbet af kampen.
Det første mål, hvor Ronnie Schwartz afrettede skud faldt lige ud til Nikolaj Hagelskjær, der havde frit skud på et åbent mål. Også Magnus Lekvens drømmehug blev nævnt, idet Jonas Dal ikke vurderer, at nordmanden kan gøre det hver kamp. Sidst nævnte han også, at AGF havde en bold, der dansede på stregen, men som endte uden mål.
Den – ifølge Jonas Dal – lidt heldige sejr betyder dog ikke, at endnu en sæson er sikret.
– Det kommer helt andet på andre hold. Hobro har en kamp i hånden, men hver gang vi får en sejr, kommer vi længere væk fra det spøgelse. Helt at glemme nedrykning er dog alt for tidligt, fortæller en glad cheftræner.
Esbjerg har 11 point ned til Hobro.
Mest læste på Footy.dk
1. Ny klub har budt ind på Mourinho – vil give ham guldrandet kontrakt
2. Chelsea overrasker: Vil hente denne Premier League-manager ind
3. Billede: Lampard gifter sig med skønhed
4. Manchester United vil have Leicesters guldfugl – så højt er deres bud
5. Roma-stjerne blev snydt for straffe – så sagde han dette og fik rødt kort