Brøndby-stjernen Daniel Wass er fortsat i Kasper Hjulmands tanker.
Daniel Wass har gjort en særdeles god figur for Brøndby i indeværende sæson, hvor han har været en af de absolut bedste midtbanespillere i 3F Superligaen.
34-årige Daniel Wass var dog ikke blandt Kasper Hjulmands 23 udvalgte spillere, som han tidligere i dag satte navn på til de kommende EM-kvalifikationskampe mod Kasakhstan og San Marino.
Det er dog ikke ensbetydende med, at Daniel Wass er færdig på landsholdet, selvom han ikke har været udtaget siden VM-fiaskoen i Qatar, hvor han i øvrigt ikke fik et eneste minut på banen.
Det fastslog Kasper Hjulmand over for den fremmødte presse tidligere tirsdag i forbindelse med landsholdsudtagelsen.
– Det er ikke nødvendigvis et afsluttet kapitel, siger Kasper Hjulmand og uddyber:
– Han er på vores bruttoliste, som vi sender ud to uger før udtagelsen. Der står Wass på, og jeg kan bare henvise til, at jeg har taget nogle, jeg synes, der er bedre lige nu.
– Men Wass er på vores bruttoliste, og vi følger nøje med. Jeg kan godt lide Wass som spiller, men jeg har valgt nogle, jeg synes, der er bedre lige nu, lyder det fra Kasper Hjulmand.
Daniel Wass står noteret for 44 kampe i den danske A-landsholdstrøje.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}