Nicolai Vallys er på vej til Brøndby IF, og ifølge flere fodboldfans henter Carsten V. Jensen en rendyrket FC København-fan, men sandheden er en anden, for Silkeborg-stjernen åbnede op for et skifte til Vestegnen i maj måned.
Nicolai Vallys er meget tæt på at kunne kalde sig Brøndby IF-spiller, efter de blå/gule har fået accepteret et voldsomt bud på hele 22,5 millioner kroner, hvilket vil gøre ham til klubbens dyreste indkøb nogensinde.
Læs også: Wow! Tidligere Superliga-stjerne blandt de bedste
På de sociale medier har nyheden om den kommende Brøndby-spiller dog fået en blandet modtagelse, fordi det bliver vurderet ud fra tidligere kommentarer, at Nicolai Vallys er inkarneret FC København-fan.
I maj blev han direkte spurgt til, hvorvidt han kunne se sig selv spille i FC København, eftersom han var opvokset på Østerbro.
– Jeg sagde også i går (lørdag, red.) i et interview, at jeg jo er fra Østerbro, og det er nok lidt det, jeg mener med, at det skal være monsterfedt i Danmark, hvis det skal blive her, sagde han ifølge bold.dk og bekræftede dermed, at FC København var interessant for ham.
Læs også: Kan ændre hele transfersituation: Brøndby kommer med dyster Maxsø-melding
Men så blev der også åbnet for et andet skifte nær Østerbro.
– Der er flere klubber, og der er heller ikke så langt fra Østerbro til Brøndby. Men jeg vil ikke sætte for mange klubber på, men det skal bare være monsterfedt, lød det fra Silkeborg IF-profilen.
FC København bød tidligere i vinduet omkring 16 millioner kroner for ham, men det blev blankt afvist.
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Den perfekt guide til casino
Læs også: Sat i forbindelse med Superligaen: Nu intensiverer storklub jagten
Læs også: Fans raser mod Brøndby: ‘Inkompetencen vil ingen ende tage’