Jonas Knudsen var fraværende ved dagens danske træning, da han er vendt hjem til Danmark.
William Kvist har forladt VM-lejren i Rusland efter den skade, han pådrog sig i kampen mod Peru.
Endnu en dansker var dog også på flyet sammen med William Kvist, for DBU oplyser til TV2 SPORT, at Jonas Knudsen er rejst hjem for en kort stund.
De øvrige landsholdsspillere gik nemlig sammen om at betale for Jonas Knudsens flybilletter, så han kunne komme hjem til sin kone og deres nyfødte barn.
Jonas Knudsens kone fødte parrets første barn dagen efter, Danmark var ankommet til Rusland.
Han ventes tilbage i landsholdslejren på mandag.